Tilgængelighed: Ejes af en fond, og drives af støtteforening. Møllen er åben torsdag fra 13-17. Der holdes altid Grundlovsfest ved møllen.
Bevaringstilstand: Er under restaurering. Hatten mangler.
Historie:
I 1890'erne havde andelstanken godt fat på egnen omkring Havndal, og i 1894 blev der oprettet en andelsmølle, Andelsmøllen Lyshøj.
De fleste andelshavere var gårdmænd eller husmænd, men også sognepræsten, dyrlægen og en musiker støttede op om sagen.
Man entrerede med møllebygger Søren Larsen i Randers. En af hans svende, J.C. Mikkelsen, blev møllens første bestyrer.
Han blev på Lyshøj mølle i fem år, hvorefter han rejste tilbage til Randers og startede møllestensfabrikken Engsko.
Møllen fik navn efter en nærtliggende gravhøj, kaldet Lushøj (senere forvansket til Lyshøj - måske fordi det lød pænere?).
Møllen står på en muret ottekant, der er knap en meter høj over jorden og ca. 2 m under jorden. Den har tre etager foruden kælderen og er 8 m i største diameter. Vindfanget er 20,4 m.
Møllen havde fra start selvsvikker (klapvinger, der selv regulerer sejlfladen) og selvkrøjer (vindrose, der drejer møllen i vind). Ved en restaurering i 1970'erne blev det dog ændret til manuel svikning (sejlførende vinger). Møllen var tækket med fyrrespån på kroppen og egespån på hatten.
Efter at området havde fået elektricitet i 1914, begyndte bønderne at investere i egne kværne og udtrådte så af andelsmøllen. Derfor besluttede man i 1924 at likvidere andelsselskabet. Møllen blev solgt til Einar Madsen, der flyttede ind på Lyshøj mølle med kone og spædbarn den 15. december 1924.
Møllen var ikke den gode forretning, som Einar Madsen var blevet stillet i udsigt, så han lagde om til korn- og foderstofhandel. Han byggede pakhuset, som står endnu, og investerede i en kagebrækker til sojakager og en blandemaskine til kraftfoder. Han fik også et såsæds anlæg med triør og bejdsemaskine.
Den gamle Hein motor på 16-18 hk skiftede han ud med en 35-40 hk B&W-motor. Den ankom fra Horsens i 1934 - adskilt i dele, som måtte bakses op ad bakken. Svinghjulet vejede alene sine 3 tons. Også denne blev dog for lille og udskiftet med den Alpha Diesel, som stadig fungerer.
Einar Madsen gik på pension i 1968 og solgte møllen. De nye ejere ville realisere deres drøm og gøre møllen til lystejendom. De fik møllens spåntækning skiftet ud og nye vinger sat op. Men da manden pludselig døde i 1982 skænkede enken møllen til en fond.
Under januarstormen i 2005 gik det galt. Vindrosen var defekt og kunne ikke krøje møllen i vind, og den kom derfor til at stå i bagvind (fik vinden ind på vingerne bagfra). Det betød, at vinden løftede hatten op af krøjekransen og skubbede den ud på siden af møllen.
Siden har hatten desværre stået hos en møllebygger i Faxe, men lokale kræfter er i gang for at få møllen restaureret og hatten op igen. Se Youtube video nedenfor.
Teknisk indretning:
Møllen har et meget rigt og autentisk maskineri. Der er to kværne med 1,3 m sten, en skallekværn med 1,36 m sten og en havrevalse. Der er to sigter. Den ene er en dobbelt Ascania type med forsigte og sigte. Den er bygget af møllebygger Ingvard Pedersen i Randers. Den anden sigte var en rugmelssorterer. I forbindelse med skallekværnen er der en gryntromle og en skallegodssorterer med blæser. Der er også en spidsemaskine, der fjerner de sorte spidser fra kornet, så melet bliver mere hvidt. Der er to hejseværker i møllen samt en kopelevator og en transportsnegl, hvilket i forhold til de mindre veludrustede møller må have betydet en kolossal lettelse i det daglige arbejde.